Lidt om mig

Mit billede
Jeg er en ung kvinde på 24 år, som for nyligt blev fanget i denne skønne kage verden. Jeg er ikke professionel, uddannet konditor eller det der ligner, men jeg elsker at hygge mig med kager, pyntning osv. Så der er helt sikkert ting jeg kan gøre bedre, mere rigtigt o.s.v. men dette er kun på hygge basis, og helt mit eget :) Jeg kan ikke love at det kun er kager det skal handle om, men det vil fortsat være i den søde ende ;-)

søndag den 29. januar 2012

EM håndbold

EM finalen skal fejres, og det skal selvfølgelig være med kage :)
Indeholder lyse bunde, hindbærmousse, chokolademousse og blåbærmousse.
Al pynt er i fondant og er håndlavet :)




Lyse lagkagebunde

Jeg har længe været på jagt efter den bedste opskrift på lagkagebunde.. I lang tid har det fungeret helt fint med helt almindelig kage (for det meste drømmekage) -men de kan blive meget tunge, og umedgørelige..
MEN NU!!..... Er opskriften fundet og afprøvet :)

Kommer her.. :

Opskrift på 4 lagkagebunde.

6 Æg
250 g Sukker
1,5 Spsk. vand
2 Tsk. vanille
180 g Mel
1,5 Knsp. salt
1,5 Tsk. bagepulver

Ovnen tændes på 200 grader.

Æg,  vanille, sukker og vand piskes godt og længe. Jeg lod min stå i 15 min.

Æggemassen skal ende med at se sådan ud.
Mel, salt og bagepulver sigtes i æggemassen, og vendes forsigtigt rundt, indtil der ikke er flere mel lommer. Der må ikke røres, men vendes forsigtigt.

Massen hældes i 2 springforme og bages ved 200 grader i ca 20 min. Hold øje for de tager hurtigt farve.  Efter 10 min. i ovnen lagde jeg lidt staniol over dem, for at de ikke bliver for brune.


Jeg bruger springforme på 28 cm, men andet er også fint.


Det færdige resultat.


torsdag den 26. januar 2012

Søde Kys ;)

Da jeg i eftermiddags lavede cupcakes med marengs topping, blev der en del til overs, som derfor gav mig rig mulighed for at bage søde kys :)

De blev sprøjtet ud på bagepapir og sat i ovnen som stod på 100 grader. Her stod de en times tid, hvorefter jeg slukkede ovnen og lod dem stå på eftervarmen en tre kvarters tid..

Det kom der disse herligheder ud af:


Marengs

Opskrift på marengs topping til cupcakes.

Ca. til 30 cupcakes (muligvis mere eller mindre, alt efter hvor meget man kommer på)

340 g. Sukker
4 past. æggehvider (brugte kun 3,75)
1 tsk. vanilleessens/aroma
Lidt vand (omkring en ½ dl.)
Farve efter behov

  • Tag 40 g. sukker og kom i skål med æggehviderne. Sæt maskinen på højeste hastighed og lad det piske i min. 10 min.
  • Imens æggehviderne står og piskes, smeltes resten af sukkeret med lidt vand (hellere for lidt end for meget så føl dig frem) -i mikroovnen, til det er flydende men ikke for vandet.
  • Kom den flydende sukker ned langs kanten af skålen til æggehviderne og lad stadig måskinen køre på højeste hastighed.
  • Tilsæt aroma og farve og pisk til ensartet.
Hvis massen ikke bliver helt fast, kan det være der skal piskes endnu mere.. Det kan kræve lidt tålmodighed, men ellers kan man også tilsætte en spsk. flormelis.

Sukkeret når det er smeltet.

Marengsmassen når den er fast nok.

Det færdige resultat :)

Fridags hygge :)

Jeg har haft min ugentlige fridag idag, og har derfor været igang igen igen....

Denne gang blev det til cupcakes, som for en gangs skyld bare blev for hyggens skyld :)




Det er kakao cupcakes, med marengs topping.

Opskrifterne finder du her.

Opskrift - Cupcakes

Jeg har endelig fundet mig den perfekte grundopskrift på cupcakes (ifølge mine egne erfaringer) :)

De er super nemme at lave, og så holder de en fin flad form så man hverken behøver at skære til eller lignende...


Grundopskrift giver ca 24 stk.


250 g. Smør
250 g. Sukker
4 Æg

250 g. Mel
1 tsk. Vanille
1 tsk. Salt
2 tsk. Bagepulver
1 dl. Mælk

  • Ovnen tændes på 200 grader, og muffinsformene gøres klar.
  • Smør og sukker piskes på højeste hastighed i et par minutter.
  • Tilsæt æg 1 af gangen, og pisk grundigt imellem hvert æg.


Smørmassen skal ende med at se sådan ud.


  • Alle de "tørre" ingredienser blandes sammen og blandes nu i smørmassen skiftevis med mælk. I denne omgang lavede jeg dem med kakao, men de kan laves på et utal af måder.. Det er kun fantasien der sætter grænser :)


Den færdige dej.

    
        
Jeg bruger en plastikkande, som jeg beklæder med en frysepose. Her hælder jeg så dejen ned i, og derefter kan jeg fylde mine forme uden at have dej ud over det hele.. :)




Jeg brugte nogle nye forme fra Dr. Oetker som jeg fik af mine tidligere kollegaer i afskedsgave.. De er hammer gode, og kagerne kommer perfekte ud af formen, og så holder de også farverne fint efter bagning!



Det færdige resultat skal da også lige flashes! ;)



Cupcakes til fødselsdag.

Når man bliver 14 er det stadig super fint lige at have et eller andet lækkert med til klassen og dele ud.. Så i Mathias' klasse skulle der deles cupcakes ud..
Der blev lavet en portion med vanille og en med kakao, og begge blev toppet med marengs.






De blev en stor succes, og så var det bare rigtig skønt med endnu en undskyldning for at gå i køkkenet :) 

FCK fødselsdagskage

Min søde lillebror Mathias havde fødselsdag d. 23-01-12 og det gav jo en fin anledning til at lave endnu en kage :)

Kagen er med:
2 lyse bunde
1 chokoladebund
Hindbærmousse
Tobleronemousse



Hjemmelavet fondant

Som tidligere skrevet har jeg fra begyndelsen fundet stor inspiration hos KageMor og hun "lærte" mig også at lave hjemmelavet fondant.
Jeg tror ikke at den hjemmelavede variant nødvendigvis er bedre end den man køber, men tror derimod godt man kan spare lidt penge, og så kan jeg personligt godt li' når de ting jeg bruger er hjemmelavede og at jeg ved hvad der er i. :)

Opskrift kommer her:

15 Skumfiduser (jeg har størst succes med Haribo's som altid kan findes i Netto)
2 Spsk. Olie (bruger solsikke)
4 Spsk. Vand
Ca. 1 pakke flormelis (svært at sige med sikkerhed, men hellere brug lidt for lidt end for meget)
Evt. pastafarve

Fremgangsmåde:

Smelt skumfiduser med olie og vand i mikroovn.
De skal ikke have så lang tid, men lige til det ligner soft ice med klumper..
Den smeltede masse hældes i røremaskine (hvis man da har sådan en) og flormelis blandes i lidt af gangen.
Når massen ser nogenlunde sådan ud:
Er massen klar til æltning.

Når der skal æltes flormelis ind, er det vigtigt hele tiden at få det æltet godt ind, så den ikke ender med at blive for tør. Det er bedre at den er for klistret end for tør.

Når man er færdig med at ælte massen kommes den i en frysepose som skal lukkes tæt.




Der kan tilsættes farve, både når man starter med at blande flormelis i, eller når man ælter massen. Det bedste resultat opnås hvis den farvede masse får lov at ligge og trække et par dage i et tætlukket frysepose.

Opbevaring af fondant er ikke i køleskabet! -Det er fint rigeligt med et almindeligt køkkenskab.

Royal Icing (RI)


Royal icing

Past. Æggehvider
Flormelis
Evt pasta farve samt samgsaroma.

Det hele blandes til man kan trække skeen op og efterlade en fin top som bliver "stående".

Julekage

Så blev det December 2011 og jeg ville forsøge mig med en lille julekage..

Indholdet er:
2 lyse bunde
1 chokolade bund
Hindbærmousse
Daimmousse



Alt pynt er hjemmelavet fondant, pånær kanten langs kagen som er i Royal Icing.

De første små skridt...

Det hele begyndte da jeg sidder hos min kusine's, datter's fødselsdag i september 2011. En veninde kommer ind på snakken om disse såkaldte "fondant-kager" og viser mig nogle billeder på nettet.. -Jeg er STRAKS hooket... :) Jeg bliver henvist til følgende side KageMor og det var her min nye hobby startede..

Det resulterede i disse to kager:





Den øverste er lyse bunde, et lag hindbærmousse og et lag chokolade mousse. Fondanten er hjemmelavet efter denne opskrift: Hjemmelavet fondant 
Jeg fik hjælp af den allerskønneste Maja, som er en meget nær veninde.. Af et første forsøg at være syntes jeg nu det gik udemærket :)

Den nederste kage er drømmekage uden krums på toppen, men med et lag chokolademousse ovenpå, og flødeskum langs siderne. Den smagte SKØNT! og denne kombination kan klart anbefales.. Pyntet med friske jordbær og Dr. Oetker pynt.