Lidt om mig

Mit billede
Jeg er en ung kvinde på 24 år, som for nyligt blev fanget i denne skønne kage verden. Jeg er ikke professionel, uddannet konditor eller det der ligner, men jeg elsker at hygge mig med kager, pyntning osv. Så der er helt sikkert ting jeg kan gøre bedre, mere rigtigt o.s.v. men dette er kun på hygge basis, og helt mit eget :) Jeg kan ikke love at det kun er kager det skal handle om, men det vil fortsat være i den søde ende ;-)

torsdag den 2. februar 2012

Bærmousse

Kager er oftest frygteligt søde, og især med et solidt lag fondant omkring.. Derfor er jeg specielt glad for bærmousse, da det giver en dejlig syrlig balance i en ellers meget sød kage.. Jeg har hjemmestrikket denne opskrift (der findes muligvis lignende derude!), -og holder mig altid til den.. Den bliver dejligt fast, og smager skønt! -og så er den simpelthen så nem at gå til :-)

Opskrift på bærmousse
(giver et tykt lag i en rund kage på 28 cm)

Hindbær/bærsymfoni.

1 bæger past. æggehvider
2 dl. fløde
300 g frosne hindbær/bærsymfoni
Evt. 1 tsk vanillesukker

De frosne bær koges, uden ekstra vand.
Imens de varmes op moser jeg dem så de til sidst er helt most.  
Når de er kogt og afkølet tilsættes vanillen.
Æggehviderne piskes stive, -det samme gør fløden.
Først vendes bærrene i fløden, til massen er ensartet, og derefter vendes de stiftpiskede hvider forsigtigt i massen, uden at røre luften ud af.

Hvis kagen ikke samles i form, er det en fordel at lade moussen stå på køl en lille times tid inden kagen samles, så den ikke er alt for flydende. Samles kagen derimod i form, kan moussen sagtens fordeles med det samme.

Blåbær.

Hvis den skal laves med blåbær, er eneste ændring i opskriften at der skal bruges 350 g. bær, og at de ikke nødvendigvis skal koges, men bare ligge i lunt vand. Når de er tøet op blendes de til de er helt most, -så undgår man skralden i små flager.

Fremgangsmåden er ellers som ved hindbærmousse.




Den færdige hindbærmousse.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar